Hvorfor har vi overløb?

 

Spildevandshåndteringens begyndelse

I ældre tid blev rendesten i byerne brugt til bortledning af spildevand. Da dette gav nogle store og uudholdelige lugtgener med mange klager til følge, begyndte man i anden halvdel af 1800-tallet at håndtere spildevandet ved at transportere det væk i latrinvogne. Byerne var dog stadig præget af meget uhygiejniske forhold, i så høj grad, at det skabte koleraepidemier. Med en høj dødelighed til følge, begyndte man at indse, at spildevandet ikke bare lugter slemt; det er livsfarligt, hvis det ikke håndteres korrekt. Dette blev begyndelsen for etableringen af vandforsyning, toiletter og kloaknet.

Det miljømæssige fokus

Med tiden blev kloaknettet udbygget, og man flyttede herved problemet fra byerne til søerne og havet. Og dette medførte andre problemer – en amtslæge udtalte:

”Fjorden er saa utiltalende, at Badning ophører af sig selv”

Det blev således starten på at rense spildevandet, inden man ledte det ud i naturen.

Med tiden er reglerne for, hvor godt man rensede spildevandet blevet skærpet. Danmarks første miljølov blev vedtaget i 1973, og i 1980’erne blev vandmiljøplanerne vedtaget, hvilket betød, at alle kommuner skulle rense spildevandet endnu bedre. Hvor der før var fokus på de hygiejniske forhold, kom der i højere grad fokus på de miljøpåvirkninger spildevandet medførte.

Før 00’erne var det normalt at etablere én ledning til at håndtere både spildevand og regnvand. I tilfælde af for meget regn, blev dette kloaksystem konstrueret til at udlede de mængder systemet ikke kunne håndtere urenset ud i vandløb, hav og søer – det kaldes i det faglige for overløb. Ved at have disse overløb, sikres det, at spildevandet ikke oversvømmer ejendomme og skaber uhygiejniske forhold. Desværre er overløb også et stigende problem, i takt med de mere intense regnskyl vi i dag får – noget man ikke tog hensyn til den gang. Det var først op igennem 00’erne, at man begyndte at etablere en separat ledning til regn og en ledning til spildevand, hvorved overløb kunne undgås (Se figuren på forrige side).

Fra miljø til klimamæssige fokus

Klimaforandringerne har også sat spor i den fokus spildevandsselskaberne har i forhold til håndtering af regnvand. Med de intense regnmængder vi ser i dag, opleves der udfordringer med oversvømmelser, da kloakanlæg ikke er store nok til at lede det væk. Det betyder, at selskaberne i dag arbejder intens med at tilpasse anlægget til de klimaforandringer vi har i dag.

Arven fra fortiden

Det, som anlægget tidligere har været dimensioneret til, passer med andre ord ikke til det behov, som vi har i dag – der er efterladt en arv med kloakker der er bygget efter det gamle princip. At ændre kloakken efter det nyere separatsystem er meget omkostningsfuldt, også set i betragtning af, at ledninger der er lagt skulle holde i 75 år. Derfor kan man sige, at det har lange udsigter at få ændret systemerne.

Beregninger viser, at hvis alle overløb skulle fjernes ville det koste Middelfart Spildevand omkring 1,665 mia. kr.