Spuleseddel

Vi spuler spildevandsledninger i dit område! Her kan du finde information om, hvad du kan gøre for at undgå lugtgener og vand på gulvet i forbindelse med spuling. 

Hvordan kan du undgå lugtgener og vand på gulvet?

Når vi spuler, kan der opstå et tryk i kloakledningerne.

Hvis du har en rensebrønd (skelbrønd) ved din ejendom, kan du begrænse trykket ved at løfte dækslet.

Du kan udgå lugtgener og vand på gulvet, ved at dække alle gulvafløb og toiletter til, så vandet ikke bliver presset op fra dine vandlåse på grund af trykket.

Afdæk toilet og gulvafløb med f.eks. en gulvklud eller et håndklæde. Luk låget på toilettet. Anbring en tung genstand oven på både toiletlåget (f.eks. bøger) og gulvafløb (f.eks. et bundt gamle aviser).

Toilet og afløb kan sagtens benyttes, mens der spules. Husk dog at afdække toilet og afløb efter brug.

Hvad nu, hvis der opstår lugtgener alligevel?

Spulefirmaet kan komme til at tømme dine vandlåse for vand, hvorefter der opstår lugtgener. Hvis det er tilfældet, så fyld vand i alle gulvafløb, åben for alle vandhaner i et par minutter, træk ud i toilettet og udluft i de berørte lokaler/rum.

Hvis du har spørgsmål…

… eller der opstår uventede problemer, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte Middelfart Spildevand i tidsrummet 07:00 til 15.00 på alle hverdage – eller Middelfart Spildevands folk på stedet.

 

René Dixen Jensen

Driftskoordinator

Mobil: +45 23 69 56 74

Mail: rdj@middelfartspildevand.dk

Middelfart Spildevand A/S
Strandvejen 100
DK - 5500 Middelfart

Find EAN-nr. og CVR nr. her

Åbningstider

Mandag til torsdag: kl. 9-15
Fredag: kl. 9-12
Forbrugsafregning lukket fredag

Kontaktoplysninger

Tlf. 63 44 44 44
Mail. kontakt@middelfartspildevand.dk
Vagttelefon: 40 16 88 70

Copyright © Middelfart Spildevand 2025