Udgivet d. 14. december 2025
Udgivet d. 14. december 2025

Resultat forbrugervalg: To nye forbrugerrepræsentanter valgt til Middelfart Spildevands bestyrelse

Valget til forbrugerrepræsentationen hos Middelfart Spildevand er nu afsluttet, og stemmerne er talt op og kontrolleret.

Vi byder Lars Baun og Bianca Britt Nielsen varmt velkommen i bestyrelsen som nye forbrugerrepræsentanter.

Vi glæder os til samarbejdet de næste fire år og til at få deres syn på, hvordan bestyrelsen bedst kan varetage forbrugernes interesse og penge.

Valget har været kendetegnet ved et usædvanligt stort engagement. I alt stillede 40 kandidater op, og stemmeprocenten nåede hele 7,7 procent, hvilket er langt over gennemsnittet på 2,3 % for forbrugervalg i vandforsyninger. *

“Vi er både glade og ydmyge over den store interesse og den høje stemmeprocent. Det viser, at mange forbrugere gerne vil engagere sig i den demokratiske proces og tage medansvar for vores fælles forsyning,” siger direktør Michael Pilc, Middelfart Spildevand.

I alt blev 1.443 stemmer afgivet i perioden fra d. 25. november til d. 9. december 2025. Lars Baun opnåede 145 stemmer (10,0 %) og Bianca Britt Nielsen 119 stemmer (8,2 %). De nyvalgte forbrugerrepræsentanter indtræder i Middelfart Spildevands bestyrelse på en ekstraordinær generalforsamling i starten af 2026.

Middelfart Spildevand vil gerne takke alle kandidater for deres engagement samt alle forbrugere, der har deltaget i afstemningen:

”Vi vil gerne rette en særlig tak til alle opstillede kandidater for deres engagement og villighed til at bidrage til selskabets arbejde. Samtidig vil jeg på selskabets vegne takke alle forbrugere, der har deltaget i afstemningen. Deres deltagelse er med til at sikre, at forbrugerne har en reel indflydelse på, hvem der repræsenterer dem i bestyrelsen. Jeg vil også gerne takke de medarbejdere i Middelfart Spildevand, der har haft ansvaret for at gennemføre forbrugervalget. De har sikret, at processen er forløbet korrekt, gennemsigtigt og ordentligt, og det er helt afgørende for tilliden til valget,” lyder det fra Michael Pilc.

Læs mere om forbrugervalget her: www.middelfartspildevand.dk/forbrugervalg

Resultater

Forbrugerrepræsentanter:
  • Lars Baun (145 stemmer - 10,0 %)
  • Bianca Britt Nielsen (119 stemmer - 8,2 %)
Suppleanter i rækkefølge efter antal stemmer:
  1. suppleant: John Erik Kruse (106 stemmer)
  2. suppleant: Ole Johannes Høyer (100 stemmer)
  3. suppleant: Anne Karlskov (88 stemmer)
  4. suppleant: Eigil Kristensen (87 stemmer)

Resten af stemmefordelingen kan ses i PDF'en her: Afstemningsresultat forbrugervalg 2025 Middelfart Spildevand

Om Middelfart Spildevands bestyrelse
  • Bestyrelsesmedlemmer er valgt for 4 år.
  • Bestyrelsen består af to forbrugerrepræsentanter, fire byrådsrepræsentanter og en medarbejderrepræsentant fra Middelfart Spildevand.
Om Middelfart Spildevand
  • Middelfart Spildevand er et aktieselskab stiftet i 2009, som blev etableret i forbindelse med vandsektorreformen, hvor kommunerne skulle udskille spildevandsområdet til selvstændige selskaber.
  • Sørger for en sikker og effektiv håndtering af spildevand i Middelfart Kommune samt beskyttelse af vandmiljøet.
  • Driver 6 renseanlæg, 50 minirenseanlæg og 577 pumpestationer.
  • Vedligeholder 967 km ledning (kloakrør) og 51 regnvandsbassiner.
  • Omsætning: ca. 90 millioner kr./år.

* Kilde: undersøgelse lavet af DANVA i 2022 på baggrund af svar fra de 33 vandforsyninger, ud af 78, som svarede. DANVA er interesseorganisationen for drikkevands- og spildevandsselskaber.

Senest opdateret d. 16. december 2025

Middelfart Spildevand A/S
Strandvejen 100
DK - 5500 Middelfart

Find EAN-nr. og CVR nr. her

Åbningstider

Mandag til torsdag: kl. 9-15
Fredag: kl. 9-12
Forbrugsafregning lukket fredag

Kontaktoplysninger

Tlf. 63 44 44 44
Mail. kontakt@middelfartspildevand.dk
Vagttelefon: 40 16 88 70

Copyright © Middelfart Spildevand 2026
})