Menu
Miljøfremmede stoffer er stoffer fra blandt andet medicin, kosmetik, industri og husholdninger, som kan ende i spildevand og regnvand og potentielt påvirke vandmiljøet.
I 2026 gennemfører Miljøstyrelsen en landsdækkende undersøgelse af miljøfremmede stoffer i spildevand fra alle renseanlæg over 10.000 PE samt udvalgte mindre anlæg. Det betyder, at Middelfart renseanlæg og Nørre Aaby renseanlæg indgår i denne undersøgelse.
Resultaterne skal bruges til at målrette indsatsen dér, hvor behovet er størst.
Når vi tænder for vandhanen, skyller ud i toilettet eller vasker bilen, tænker de færreste over, hvad der egentlig følger med vandet på dets vej gennem samfundet.
Spildevand og regnvand er nemlig ikke kun vand – det indeholder også små rester fra vores hverdag.
Det kan være:
Når det regner, skyller vandet samtidig stoffer fra veje, tage og biler med sig.
Mange af disse stoffer kaldes miljøfremmede stoffer, fordi de ikke naturligt hører hjemme i naturen.
Der findes mange forskellige typer stoffer i spildevandet.
Det kan være:
Hvis man helt skulle undgå dem, skulle man nok gå barfodet rundt (for at undgå gummirester fra sko), droppe huset til fordel for en hule i skoven, holde sig fra shampoo og bide smerterne i sig for at undgå medicin.
Det er lidt sat på spidsen, men ikke desto mindre viser det, at det ikke er realistisk helt at undgå miljøfremmede stoffer i vores kloakvand.
Miljøfremmede stoffer er i høj grad et resultat af den måde, vores moderne samfund fungerer på.
Fælles for stofferne i spildevandet er, at de typisk findes i meget små mængder da de fortyndes med de større vandmængder.
Mængderne er ofte så små, at de måles i mikrogram pr. liter.
Selvom mængderne er små, er der fokus på dem.
Ikke fordi de nødvendigvis udgør en akut risiko, men fordi vi endnu ikke kender alle de langsigtede effekter – og fordi natur og miljøfremmede stoffer ikke klinger godt sammen.
Når vandet når frem til renseanlægget, bliver en stor del af stofferne fjernet takket være renseprocessen.
Men desværre ikke alle.
Nogle stoffer ender i det rensede vand, som lovligt lukkes videre ud i vandløb, søer og havet.
Og andre stoffer bindes til slammet fra kloakvandet, som kan blive genanvendt på landbrugsjord.
I naturen sker der forskellige ting med stofferne.
Nogle nedbrydes over længere eller kortere tid, nogle binder sig til jorden eller bundmateriale, og nogle optages af planter og dyr.
Renseanlæggene er i dag designet til at fjerne organisk stof, kvælstof og fosfor – og det gør de effektivt.
Men mange miljøfremmede stoffer er så små eller så stabile, at de ikke kan fjernes helt med de eksisterende teknologier.
Derfor er der i hele Europa fokus på at forbedre rensningen.
EU har besluttet, at miljøfremmede stoffer skal reduceres yderligere: det kaldes det 4. rensetrin.
I dag arbejdes der på at gøre det til en del af den danske lovgivning, samtidig med at der opbygges mere viden om, hvilke stoffer der findes, og hvor de kommer fra, så de rigtige krav kan stilles.
I Danmark bliver der derfor gennemført omfattende undersøgelser af spildevand til og fra renseanlæg i de kommende år.
Resultaterne skal bruges til at målrette indsatsen dér, hvor behovet er størst.
Spildevand og regnvand er ikke bare vand. På sin vej gennem samfundet opsamler vandet forskellige stoffer fra vores daglige aktiviteter. Når vi går i bad, vasker tøj, skyller ud i toilettet, bruger rengøringsmidler, eller når regn rammer veje og tage, følger små rester med vandet.
Det kan være organisk materiale og næringsstoffer som kvælstof og fosfor – men også stoffer, som kaldes miljøfremmede stoffer. Det er kemiske stoffer, som ikke naturligt hører hjemme i miljøet.
Der findes mange forskellige miljøfremmede stoffer. For at få et overblik kan man tage udgangspunkt i statslige undersøgelser af udløb fra renseanlæg. Link: Videnskabelig rapport fra DCE 2024
| Stofgrupper i undersøgelserne | Typiske kilder | Rapportens overordnede resultater for renseanlæggenes udløb |
|---|---|---|
| Metaller (14 forskellige stoffer) | Industri (galvanisering, metalforarbejdning), korrosion fra rør, vejafstrømning, tage, nedløbsrør | 11 stoffer ligger ≤1,2 µg/l. 2 stoffer (zink, barium) ligger 10–20 µg/l, og 1 stof (bor) ligger omkring 190 µg/l. |
| Aromatiske kulbrinter (9 forskellige stoffer) | Opløsningsmidler, brændstoffer, kemikaliespild fra husholdninger og industri | Alle stoffer ligger ≤0,04 µg/l, og flere stoffer findes kun i få prøver (lav DG%). |
| Organotin-forbindelser (1 stof) | Bundmaling, plaststabilisatorer, havneaktiviteter | Stoffet er ikke påvist (DG = 0 %). |
| Perfluorerede stoffer, PFAS (24 forskellige stoffer) | Brandslukningsskum, imprægnering, tekstiler, industriprocesser | 12 stoffer er ikke påvist (DG = 0 %). 7 stoffer ligger mellem 0,3–2 µg/l hvoraf flere kun findes kun i få prøver (lav DG%). 5 stoffer ligger mellem 2,0–4,9 µg/l. |
| Blødgørere (4 forskellige stoffer) | Udvaskning fra plast (PVC), emballage, byggematerialer | 2 stoffer er ikke påvist (DG = 0 %). 2 stoffer ligger omkring 0,1 µg/l og er kun fundet i få prøver (lav DG%). |
| Phenoler (3 forskellige stoffer) | Kemisk industri, desinfektionsmidler | 3 stoffer ligger under 0,03 µg/l, hvoraf det ene kun er fundet i få prøver (lav DG%). |
| Halogenerede alifatiske kulbrinter (3 forskellige stoffer) | Industrielle opløsningsmidler, affedtning, kemisk produktion | 3 stoffer ligger på 0,02 µg/l og er kun fundet i få prøver (lav DG%) |
| Anioniske detergenter (1 stof) | Vaskemidler, rengøringsmidler, personlig pleje | 1 stof ligger på 5 µg/l og er kun fundet i få prøver (lav DG%). På Indløb ligger stoffet på 250 µg/l. |
| Phosphor triestre (3 forskellige stoffer) | Flammehæmmere og blødgørere i plast og tekstiler | 2 stoffer ligger på 0,02 µg/l, mens 1 stof ligger på 0,4 µg/l. |
| Ethere (2 forskellige stoffer) | Opløsningsmidler, brændstofadditiver, industrikemikalier | 1 stof er ikke påvist (DG = 0 %), mens 1 stof ligger på 0,05 µg/l og kun er fundet i få prøver (lav DG%). |
| Farmaceutiske stoffer (7 forskellige stoffer) | Udskillelse fra mennesker og dyr, hospitaler | 6 stoffer ligger under 0,03 µg/l, mens 1 stof ligger 0,22 µg/l (Diclofinac). På indløb er paracetamol og salicylsyre på hhv. 40/45 ug/l. |
| Østrogener (2 forskellige stoffer) | Naturlig udskillelse, hormonlægemidler | 1 stof ligger omkring 1,0 µg/l (17Beta-østradiol) og er kun fundet i få prøver (lav DG%), mens 1 stof ikke er påvist (DG = 0 %). |
Mængderne måles i mikrogram per liter (µg/l), som er meget små koncentrationer. For at give en fornemmelse af størrelsen kan der tages udgangspunkt i et renseanlæg der udleder 1 million m3
Ovenstående data stammer fra Videnskabelig rapport fra DCE (2024), som bygger på 43 analyser fra perioden 2019–2023 fra forskellige renseanlæg i Danmark.
Miljøfremmede stoffer opstår som en del af den måde, samfundet er indrettet på. Når vi bruger produkter i husholdninger og industri, vil der være rester, som ender i spildevandet.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at mængderne kan variere betydeligt fra sted til sted. Det afhænger blandt andet af:
Resultater fra nationale undersøgelser kan derfor ikke direkte sammenlignes med ét konkret renseanlæg, men de giver et overordnet billede af niveauerne.
Der er planlagt yderligere analyser på renseanlæggene i Middelfart og Nørre Aaby som en del af et nationalt projekt. Resultaterne forventes samlet i en rapport i 2027.
Formålet er at skabe bedre viden om stofferne og danne grundlag for fremtidige krav og indsatser, herunder vurdering af et muligt 4. rensetrin.
Når spildevand og regnvand transporteres gennem kloaksystemet til renseanlægget, fordeler de miljøfarlige stoffer sig på flere veje i systemet.
Det betyder, at stofferne typisk ender tre steder:
Hvor meget der ender hvor, afhænger af typen af stof:
Ved kraftig regn kan der også ske overløb fra kloaksystemet, hvor en blanding af spildevand og regnvand ledes ud uden fuld rensning. Det sker for at undgå oversvømmelser og skader.
Når stoffer fra spildevand og regnvand ender i vandmiljøet eller på landbrugsjord, sker der flere forskellige processer afhængigt af stoffernes egenskaber.
Når renset spildevand eller regnvand ledes ud i vandløb, søer eller havet, bliver stofferne typisk fortyndet og spredt.
Nogle stoffer kan under bestemte forhold påvirke organismer i naturen. Effekten afhænger blandt andet af typen af stof, koncentrationen og hvor længe organismerne udsættes for det. I naturen forekommer stofferne typisk i meget lave koncentrationer, hvor der ofte også sker en fortynding efter udledning. Samtidig er der fortsat usikkerhed om de samlede effekter.
Når slam anvendes på landbrugsjord, tilføres jorden også de stoffer, der er bundet til slammet.
Tungmetaller kan ophobes i jorden, mens organiske stoffer som visse medicinrester typisk nedbrydes hurtigere. Mikroplast kan blive i jorden i lang tid.
Anvendelse af slam er reguleret med grænseværdier for at sikre, at tilførslen ikke overstiger det, miljøet kan håndtere.
Miljøfremmede stoffer kan påvirke mennesker og dyr, men hvordan og hvor meget afhænger af typen af stof, koncentrationen og hvor længe man udsættes for det.
I naturen forekommer disse stoffer typisk i meget lave koncentrationer. Samtidig sker der ofte en fortynding, når stofferne ledes ud i vandmiljøet. Derfor er påvirkningen i mange tilfælde begrænset, men der er stadig fokus på området.
For dyr i vandmiljøet kan nogle stoffer have en effekt, fordi de lever direkte i det vand, hvor stofferne findes.
Det kan for eksempel påvirke adfærd, vækst eller reproduktion.
Effekterne varierer dog meget og er ofte afhængige af både stof og eksponering over tid.
For mennesker er påvirkningen typisk endnu mindre, da vi ikke opholder os direkte i vandmiljøet på samme måde.
Desuden er der fastsat grænseværdier og krav til både vandkvalitet og slam, som skal sikre, at påvirkningen holdes på et acceptabelt niveau.
Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at der fortsat er usikkerhed om de samlede effekter, især når mange forskellige stoffer forekommer sammen i meget små mængder.
Selv med nuværende og moderne rensemetoder er det ikke muligt at fjerne alle stoffer fra spildevand og regnvand.
Renseanlæg er primært designet til at fjerne organisk materiale, næringsstoffer og tilbageholde en stor del af de miljøfarlige stoffer fra vandmiljøet. Men nogle af disse stoffer er meget små, stabile eller komplekse og kan derfor være vanskelige at fjerne fuldstændigt med de teknologier, vi anvender i dag.
Selvom avancerede renseløsninger kan fjerne flere stoffer, kræver det ofte betydeligt større omkostninger og ressourcer samt investering i ny teknologi.
Vores hovedopgave er først og fremmest at drive og udvikle vores anlæg inden for de krav, der er fastsat af myndighederne. Kravene bygger på faglige vurderinger af miljø og sundhed, og vi sikrer, at vores udledninger og anvendelse af slam lever op til disse rammer.
Samtidig arbejder vi løbende med at udvikle og optimere rensningen. Det gør vi med blik for både miljøeffekt, faglig dokumentation og en ansvarlig forvaltning af borgernes penge. Derfor baserer vi vores beslutninger på den nyeste viden, relevante undersøgelser og de krav, som myndighederne fastsætter og indarbejder i lovgivningen.
EU vedtog en revision af byspildevandsdirektivet den 5. november 2024. I Danmark betyder det, at kravene fra direktivet forventes implementeret i den danske lovgivning fra 2027.
Et af de centrale krav er, at flere renseanlæg skal have et såkaldt 4. rensetrin implementeret senest i 2045 for at reducere miljøfremmede stoffer i spildevandet. Dette vil gælde for renseanlæg med en kapacitet på over 10.000 PE (personækvivalenter).
EU har udpeget 12 såkaldte indikatorstoffer. Kravet er, at der opnås en reduktion på 80 % for minimum seks af disse stoffer, målt som forskellen mellem indløb og udløb. Hvilke stoffer og hvor mange der konkret vil blive omfattet i Danmark, afhænger af undersøgelser og den efterfølgende udmøntning i dansk lovgivning.
Det er endnu ikke fastlagt, hvilke renseanlæg der skal have et 4. rensetrin, eller i hvilken rækkefølge det skal ske. Dette vil blandt andet bero på analyser af miljøfremmede stoffer i både udledninger (vandet der ledes ud) og recipienter (de vandområder, der modtager vand fra kloakker, regnvandsbassiner eller renseanlæg – som f.eks. en å, sø, fjord eller havet), så indsatsen kan målrettes dér, hvor behovet er størst.
I 2026 gennemfører Miljøstyrelsen en landsdækkende undersøgelse af miljøfremmede stoffer i spildevand fra alle renseanlæg over 10.000 PE samt udvalgte mindre anlæg. Det betyder, at Middelfart renseanlæg og Nørre Aaby renseanlæg indgår i denne undersøgelse. Undersøgelsen er en del af ændringen i bekendtgørelsen om performance-benchmarking af vandselskaber.
Undersøgelsen udføres som et projekt og omfatter prøvetagning af spildevand i både indløb og udløb, efterfulgt af analyser og afrapportering til Miljøstyrelsen. Arbejdet udføres i samarbejde med Københavns Universitet og Eurofins Miljø A/S, som står for prøvetagning og analyse.
Resultaterne offentliggøres i en samlet rapport som en del af performance-benchmarkingen primo 2027.
Miljøstyrelsen forventer, at projektet vil give bedre viden om niveauet af miljøfremmede stoffer i dansk spildevand samt deres kilder. Denne viden skal blandt andet anvendes i implementeringen af det reviderede byspildevandsdirektiv, herunder det udvidede producentansvar, som skal finansiere minimum 80 % af forsyningernes omkostninger til det 4. rensetrin.
Derudover forventes resultaterne at danne grundlag for, hvilke analyser renseanlæggene fremover skal gennemføres.
Rensning af byspildevand (fra 2027) | EUR-Lex
Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om performancebenchmarking af vandselskaber
De traditionelle renseanlæg er i dag opbygget med tre rensetrin:
Disse rensetrin er effektive til fjernelse af organisk stof, kvælstof og fosfor, men har vist sig ikke at være tilstrækkelige til at reducere miljøfremmede stoffer i spildevandet. Derfor er der opstået behov for et 4. rensetrin, som har til formål at fjerne disse stoffer.
Der findes en række teknologier til fjernelse af miljøfremmede stoffer. Flere af teknologierne er velafprøvede i udlandet, men generelt er der tale om løsninger, som fortsat er under udvikling. Der arbejdes derfor løbende med at optimere teknologierne i takt med, at der opnås bedre viden om både stofferne og effekten af rensningen.
De primære teknologispor, der arbejdes med i dag, er især:
Ved ozonering anvendes oxidationsmidlet ozon (O₃) til at nedbryde organiske miljøfremmede stoffer. Processen omdanner stofferne til mindre komplekse forbindelser, som generelt har en lavere økotoksikologisk påvirkning af vandmiljøet.
Aktivt kul anvendes typisk som filter (granulært aktivt kul – GAK), hvor spildevandet ledes igennem et filtermedie. Aktivt kul har en porøs struktur med stor overflade, som gør det i stand til at adsorbere (binde) miljøfremmede stoffer. Når kullet mættes, reduceres renseeffekten, og kullet skal enten udskiftes eller regenereres gennem en genaktiveringsproces.
Ved membranfiltrering ledes spildevandet gennem en halvgennemtrængelig membran, som fungerer som en fysisk barriere for miljøfremmede stoffer. Afhængigt af membrantypen (fx nano- eller mikrofiltrering) tilbageholdes forskellige størrelser af partikler og opløste stoffer. Valg af membran afhænger af de ønskede rensekrav og anlæggets design.
Der er generelt begrænset tilgængelig dokumentation for økonomien ved etablering af 4. rensetrin, og omkostningerne varierer betydeligt afhængigt af teknologi, anlægsstørrelse og lokale forhold.
Miljøstyrelsen har i rapporten “Kortlægning af renseteknologier til målrettet spildevandsrensning 2021” angivet følgende erfaringsdata:
| Kategori | Teknologi | Anlægsudgifter (mio. DKK) | Driftsomkostninger (DKK/m³) |
|---|---|---|---|
| Avanceret oxidation (1) | Ozon | 16,5 | 0,3–0,35 |
| Biologisk filtrering (1)+(2) | GAC | 27,5 | 0,2–0,7 |
| Membran filtrering (3) | Nanofiltrering | 36–50 | 0,7–1 |
Kilde: Kortlægning af renseteknologier til målrettet spildevandsrensning
Tallene skal betragtes som indikative, da økonomien er stærkt afhængig af lokale forhold og teknologisk design.
Det 4. rensetrin repræsenterer en væsentlig udvidelse af den eksisterende spildevandsrensning. Teknologierne er fortsat under udvikling, og både tekniske løsninger og økonomiske modeller forventes at blive videreudviklet i takt med øget erfaring og skærpede krav til rensning af miljøfremmede stoffer.
Det reviderede byspildevandsdirektiv fastsætter, at mindst 80 % af omkostningerne til etablering og drift af 4. rensetrin skal finansieres gennem et udvidet producentansvar.
Dette indebærer, at producenter inden for lægemiddel- og kosmetikindustrien skal bidrage økonomisk til håndteringen af de stoffer, som via deres produkter ender i spildevandet.
Den konkrete udmøntning i national lovgivning er endnu ikke fastlagt og er fortsat under udvikling.
Middelfart Spildevand A/S
Strandvejen 100
DK - 5500 Middelfart
Find EAN-nr. og CVR nr. her
Åbningstider
Mandag til torsdag: kl. 9-15
Fredag: kl. 9-12
Forbrugsafregning lukket fredag
Kontaktoplysninger
Tlf. 63 44 44 44
Mail. kontakt@middelfartspildevand.dk
Vagttelefon: 40 16 88 70