Du kan læse mere på dette link: Læserbrev i Effektivt Landbrug
Knud Jeppesen tager udgangspunkt i det der hedder PULS-databasen. Dette er en database hvor alle de beregnede mængder overløb indberettes.
Du kan læse mere på dette link: Læserbrev i Effektivt Landbrug
Knud Jeppesen tager udgangspunkt i det der hedder PULS-databasen. Dette er en database hvor alle de beregnede mængder overløb indberettes.
For at forstå overløb er det vigtigt at skelne mellem 2 kloaksystemer
Separatsystem: Områder, hvor regnvand fra tage og veje løber i en ledning og spildevand fra husholdning løber i en anden ledning.
Fællesystemer: Områder, hvor både regnvand fra tage og veje, og spildevand fra husholdning og industri, løber i samme ledning.
Når der tales om overløb, er det fra et fællessystem.
Normalt bliver alt spildevand fra husholdninger og industri ledt til et renseanlæg, hvor det bliver renset for stoffer, som ikke ønskes i naturen.
Når det regner kraftigt, kan det forekomme, at der ikke er plads til de store mængder vand i ledningerne.. Det betyder, at regnvand fra veje og tage, sammenblandet med spildevand fra industri og husholdning, kan ende i havet eller et vandløb. Når et sådan overløb forekommer, siger man at det spildevand som udledes, er fortyndet ( Hvad betyder fortyndet spildevand ).
Når der skrives at der er udledt mere end der er oplyst, refereres der til et bypass på Middelfart renseanlæg hvor mængderne ikke indgår i PULS-databasen.
Her kan renseanlægget ved større regnhændelser blive så meget overbelastet, at overskydende mængder blive ledt uden om trin 4 og 5 og videre til Lillebælt.
Med hensyn til de registrerede mængder i PULS-databasen, har fokus været på urenset overløb fra kloaknettet. Det bypass der er etableret på Middelfart renseanlæg har en mekanisk rensning, og har derfor ikke været medregnet i denne kategori. Knud Jeppesen har dog i beregningerne ligestillet dette forhold, med alle overløb fra kloaknettet.
Det er dog korrekt at der er bypass på renseanlægget som ikke indgår i puls-databasen, men det er et forhold der skal klassificeres anderledes, da der er en væsentlig mekanisk rensning på det der udledes. Derfor vil vi også arbejde på, at det kommer med i vurderingerne i den kommende vandplan 2022.
Der ligges ikke skjul på, at når vi får de store mængder regn, så kan vi ikke håndtere det hele – det er et globalt problem. Men vi arbejder løbende med at nedbringe vores miljøpåvirkning.
Miljøstyrelsen, som udfører løbende tilstandsmåling (faunaindeks) i vandløb og kystvande, har bl.a. været grundlaget for en række projekter vi har udført for at nedbringe overløb. Klimabyen er et eksempel på hvordan vi sikrer os mod klimaforandringerne, men samtidig også skiller regnvandet væk så det ikke overbelaster kloakkerne. Et omfattende projekt med registrering af overløbsmængder på kloaknettet, blev opstartet sidste år som et led i at højne prioriteringerne. I 2022 vil nye planer mod klimaforandringer og reduktion af miljøbelastning også være på plads.
Middelfart Spildevand A/S
Strandvejen 100
DK - 5500 Middelfart
Find EAN-nr. og CVR nr. her
Åbningstider
Mandag til torsdag: kl. 9-15
Fredag: kl. 9-12
Forbrugsafregning lukket fredag
Kontaktoplysninger
Tlf. 63 44 44 44
Mail. kontakt@middelfartspildevand.dk
Vagttelefon: 40 16 88 70