Middelfart Spildevand har i dag 61 regnbetingede overløb fra fælleskloakken, som udleder til vandmiljøet.

Herunder ses selskabets overløb og udløb fordelt på 2022, 2023 og 2024.

Overløb, bypass og regnmængder er beregnet i Mike-Urban (Modelberegningsprogram). Kvælstof- og fosformængder er beregnet i kg efter Miljøstyrelsens nøgletal for koncentrationer. Registreret jf. Datateknisk Anvisning for Regnbetingede Udløb (RBU): Link  

I 2022 er anvendt nedbørsdata fra DMI’s måler i Odense, mens der i 2023 og 2024 er anvendt data fra SVK’s regnmåler i Fredericia. DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) leverer officielle meteorologiske målinger, mens SVK (Sekretariatet for Vand- og Klimadata) leverer lokale og detaljerede regndata til brug i vand- og spildevandssektoren. Måleren i Fredericia vurderes at give et mere repræsentativt billede af nedbørsforholdene i Middelfart end måleren i Odense.

Stigningen i overløbsmængder i 2024 skyldes primært mere og kraftigere regn end i de foregående år. En del af stigningen kan derfor skyldes, at intensiteten af nedbørshændelserne i 2024 har været højere, hvilket betyder, at vandet hurtigere når overløbsbygværkerne, før det når renseanlægget.

Når regnvandet falder med stor intensitet, overskrides kapaciteten i kloaksystemet og på renseanlæggene, og der sker derfor flere overløb til vandmiljøet. Selvom de rensede spildevandsmængder var højere i 2023, har de kraftigere regnhændelser i 2024 ført til flere overløb og bypass.

Når man skal forholde sig til påvirkninger af vandmiljøet, er det primært kvælstof og fosfor der fokuseres på. Det skyldes, at for meget kvælstof og fosfor ændrer balancen mellem planter og dyr i søer og kystområder hvilket medfører, uklart vand, færre store planter og iltsvind.

Vandmiljøet påvirkes fra forskellige områder. Herunder kan du se fra hvilke områder kvælstof (venstre) og fosfor (højre) kommer fra, og hvordan påvirkningen fordeler sig.

* Data fra vandområdeplan 2015-2021, Jylland og Fyn

Øvrigt data er fra Punktkilder 2020, Jylland og Fyn

For at forstå overløb er det vigtigt at skelne mellem 2 kloaksystemer

Når der tales om overløb, er det fra et fællessystem.

Normalt bliver alt spildevand fra husholdninger og industri ledt til et renseanlæg, hvor det bliver renset for stoffer, som ikke ønskes i naturen.

Når det regner kraftigt, kan det forekomme, at der ikke er plads til de store mængder vand i ledningerne.. Det betyder, at regnvand fra veje og tage, sammenblandet med spildevand fra industri og husholdning, kan ende i havet eller et vandløb. Når et sådan overløb forekommer, siger man at det spildevand som udledes, er fortyndet (se "Hvad betyder fortyndet spildevand").

Ved større regnhændelser, kan renseanlægget blive så meget overbelastet, at overskydende mængder blive ledt uden om de normale rensetrin. I figuren herunder vises et bypass for Middelfart renseanlæg. Her ses at trin 4 og 5 bypasses ved en overbelastning, og ledes videre til Lillebælt.

By pass er et forhold der klassificeres anderledes end et overløb, da der er en væsentlig mekanisk rensning på det der udledes til Lillebælt.

Processerne:

1. Rist (Frasortering af finere faste stoffer i spildevandet)
2. Sand og fedtfang (Sand og fedt fkernes fra spildevandet)
3. Forklaring (Organisk materiale bundfældes)
4. Biologitank (Omdannelse af næringsstoffer)
5. Efterklaring (Yderligere bundfældning af organisk materiale)
6. Afvanding (Vand fjernes fra slammet)
7. Rådnetank (Slam koncentreres så metan dannes)
8. Elproduktion (Metan afbrændes og omdannes til strøm)

Når der tales om overløb af fortyndet spildevand, er det vigtigt at forholde sig til:

• Regnvand fra tage og veje
• Spildevand fra husholdning og industri (læs mere under "Hvad er spildevand?")

Når et overløb forekommer, vil det være en blanding af ovenstående, som udledes til naturen.

For at forstå, hvad fortyndet egentlig betyder, er der nedenfor angivet en tabel, som viser blandingsforholdet ved en bestemt mængde nedbør på et døgn.

* Ved et areal på 396 ha jf. oplandstabeller for Middelfart Kommune fra fællessystemer og et gennemsnitlig vandforbrug på 4384 m3 pr. døgn

“Ved nedbør på 10 mm på én time, vil andelen af spildevand fra husholdningen være 1,2%​”

Hver gang du tager et bad, tænder opvaskemaskinen eller skyller ud i toilettet, forvandler du vand til spildevand. Fra afløbet transporteres spildevandet ud til renseanlæggene, hvor det renses for bl.a. urenheder, fosfor og kvælstof. I nedenstående diagram er angivet, hvordan vandets gøremål er fordelt.

Spildevandshåndteringens begyndelse
I ældre tid blev rendesten i byerne brugt til bortledning af spildevand. Da dette gav nogle store og uudholdelige lugtgener med mange klager til følge, begyndte man i anden halvdel af 1800-tallet at håndtere spildevandet ved at transportere det væk i latrinvogne. Byerne var dog stadig præget af meget uhygiejniske forhold, i så høj grad, at det skabte koleraepidemier. Med en høj dødelighed til følge, begyndte man at indse, at spildevandet ikke bare lugter slemt; det er livsfarligt, hvis det ikke håndteres korrekt. Dette blev begyndelsen for etableringen af vandforsyning, toiletter og kloaknet.

Det miljømæssige fokus
Med tiden blev kloaknettet udbygget, og man flyttede herved problemet fra byerne til søerne og havet. Og dette medførte andre problemer – en amtslæge udtalte:

”Fjorden er saa utiltalende, at Badning ophører af sig selv”

Det blev således starten på at rense spildevandet, inden man ledte det ud i naturen.

Med tiden er reglerne for, hvor godt man rensede spildevandet blevet skærpet. Danmarks første miljølov blev vedtaget i 1973, og i 1980’erne blev vandmiljøplanerne vedtaget, hvilket betød, at alle kommuner skulle rense spildevandet endnu bedre. Hvor der før var fokus på de hygiejniske forhold, kom der i højere grad fokus på de miljøpåvirkninger spildevandet medførte.

Før 00’erne var det normalt at etablere én ledning til at håndtere både spildevand og regnvand. I tilfælde af for meget regn, blev dette kloaksystem konstrueret til at udlede de mængder systemet ikke kunne håndtere urenset ud i vandløb, hav og søer – det kaldes i det faglige for overløb. Ved at have disse overløb, sikres det, at spildevandet ikke oversvømmer ejendomme og skaber uhygiejniske forhold. Desværre er overløb også et stigende problem, i takt med de mere intense regnskyl vi i dag får – noget man ikke tog hensyn til den gang. Det var først op igennem 00’erne, at man begyndte at etablere en separat ledning til regn og en ledning til spildevand, hvorved overløb kunne undgås (Se figuren på forrige side).

Fra miljø til klimamæssige fokus
Klimaforandringerne har også sat spor i den fokus spildevandsselskaberne har i forhold til håndtering af regnvand. Med de intense regnmængder vi ser i dag, opleves der udfordringer med oversvømmelser, da kloakanlæg ikke er store nok til at lede det væk. Det betyder, at selskaberne i dag arbejder intens med at tilpasse anlægget til de klimaforandringer vi har i dag.

Arven fra fortiden
Det, som anlægget tidligere har været dimensioneret til, passer med andre ord ikke til det behov, som vi har i dag – der er efterladt en arv med kloakker der er bygget efter det gamle princip. At ændre kloakken efter det nyere separatsystem er meget omkostningsfuldt, også set i betragtning af, at ledninger der er lagt skulle holde i 75 år. Derfor kan man sige, at det har lange udsigter at få ændret systemerne.

Beregninger viser, at hvis alle overløb skulle fjernes ville det koste Middelfart Spildevand omkring 1,665 mia. kr.

Vi fjerner løbende overløb, og vi reducerer også overløbsmængderne, men det tager desværre tid…

Når vi taler overløb, skal vi huske på at disse og det tilknyttede kloaksystem, er etableret i en tid hvor klimaforandringer og den kraftige nedbør, ikke var en del af vores internationale dagsorden. I dag ser vi desværre et klima som har ændret sig med flere og mere kraftige regnskyl.

Vi skal huske at anlæggelse af kloaksystemet er, og har været meget omkostningstungt. Selvom vi i dag har et helt andet fokus med overløb, består størstedelen af vores kloaksystem af ledninger som først skal skiftes om mange år. Vi taler herom, at ledningerne faktisk skal forblive i jorden i op til 75 år eller mere.

Skal overløbene fjernes, kræver det separering af regnvand og spildevand og som nævnt, er det en meget bekostelig proces. Derfor står vi også i dag med udfordringer som gør, at vi er nødt til at prioritere indsatser med håndtering af overløb på en måde, der ikke rammer forbrugernes pengepung for meget.

Udledninger skal registreres, og dette gøres af kommunen i miljøstyrelsens registreringssystem kaldet PULS. Middelfart Spildevand supplerer med oplysninger og indberetter ligeledes oplysninger i PULS om, udledte mængder fra renseanlæggene.

Mængderne der er opgivet i PULS, er beregnet udfra forskellige regnscenarier på baggrund af vores kloaksystem, det er det man kalder en modelberegning. Da mængderne er baseret på teoretiske beregninger, vil der være tale om afvigelser på 150-200%. Disse afvigelser er også en af årsagerne til at vi i 2021 besluttede at opsætte målere på vores overløbsbygværker

I PULS har der desværre gennem tiden været nogle udsving på mængder og antal overløbssteder.

En af årsagerne er, at de komplekse beregningssystemer og datagrundlag der anvendes til at indberette mængder i PULS, løbende er blevet forbedret, og det påvirker det data der er blevet indberettet. Derudover har der været forskellige synspunkter og tvivl om hvad der skal med i PULS som overløb. Neden for er der nogle eksempler på de forskellige typer af udledninger.

Udledninger hvor der:

• ingen form for tilbageholdelse af stoffer er, direkte udledning
• er en grovrist som tilbageholder klude og andre faste materialer
• via et bassin sker en bundfældning af sedimentærbare stoffer
• via beplantet filteranlæg fjernes flere uønskede stoffer
• er en mekanisk rensning hvor der sker tilbageholdelse og bundfældning

For undgå tvivl omkring disse forhold, har vi listet alle vores udledninger fra vores ledningsdatabase, og oplyst dette til kommunen.

Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur (NOVANA) indsamler løbende data omkring vandmiljøets tilstand (Kortfilm om Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur). Disse data danner grundlaget for miljømål(1) og vandområdeplanerne(2) som vi lever op til

(1) Miljømålene er fastsat i bekendtgørelsen om miljømål jf. EU’s vandrammedirektiv (Indsatsbekendtgørelsen), og denne omfatter alle de konkrete søer, vandløb og kystvande hvor der skal ydes en indsats.

(2) Vandområdeplanerne er det ”redskab” der anvendes til at opnå miljømålene; (Vandområdeplaner Fyn-Jylland)

Tilstand og mål for søer, vandløb og kystvande kan ses af kortene på miljøstyrelsens hjemmeside, den såkaldte MiljøGIS; (Miljøgis).

De indsatser der skal udføres for at opnå målet om forbedret tilstand, hviler ikke kun på spildevandsselskaber med reduktion af overløb, det er i stor grad andre parter som medvirker gennem
– Forbedring af de fysiske forhold i vandløb
– Etablering af vådområder
– Reduktion i udvaskning fra dyrkede arealer

Yderligere er der udarbejdet et virkemiddelkatalog der bruges for at definere de metoder der anvendes for at opnå målene (Virkemiddelkatalog)

Middelfart Spildevand har gennemført flere tiltag iht. de nationale vandområdeplaner. Dette betyder, at vi overholder de krav, der er stillet mht. håndtering af overløb. Men vi er selvfølgelig ikke færdige – reducering af overløb er et arbejde, der fortsætter.

Overløb forekommer, når der regner, og derfor har klimatilpasning og overløb stor sammenhæng, da klimatilpasning sker ved, at man adskiller regnvand fra spildevandet. Det kan gøres ved at lægge en ekstra ledning ned til regnvand og ved at bruge vejene som en afledningsvej for regnvandet.

Et eksempel på, at vejene kan anvendes som afledning kan ses i Klimabyen.

Der er i 2022 udarbejdet en klimatilpasningsplan, som vi følger.

Klimatilpasningsplanen kan ses her (Klimatilpasningsplan Middelfart)

I udkastet til den nye spildevandsplan 2026-2031 for Middelfart Kommune præsenteres de kommende tiltag.

En spildevandsplan fastlægger rammerne for, hvordan Middelfart Kommune og Middelfart Spildevand skal håndtere spildevand og regnvand i kommunen. Planen beskriver, hvilke aktiviteter, der skal iværksættes, og udstikker en tidsplan for arbejdet. Dette giver os mulighed for at planlægge vores investeringer i takt med kommunens udvikling, nye lokalplaner og de krav, der kommer fra både myndigheder og EU.

Læs mere om udkastet til den nye spildevandsplan her.

At vi investerer korrekt, er yderst vigtigt for os. Det gælder om at se, hvor skal vi starte, og hvor vi får mest ud af de penge, der er til rådighed. Helheden skal derfor tages i perspektiv for at sikre, at der ikke sker fejlinvesteringer.

Den er et vigtigt grundlag for vores investeringer og vores indsats mod overløb – det gælder således at tænke miljø og økonomi sammen for at få de største synergier.

Fremadrettet er det besluttet i strukturplanen, at Middelfart Spildevand fuldseparerer og semiseparerer som erstatning for en bibeholdelse af fælleskloakken i sin nuværende udformning. I nedenstående er oplistet planlagte tiltag med forventet tidsplan for gennemførelse.

Når et overløb forekommer, sker det via et overløbsbygværk. Disse bygværker er opbygget på mange forskellige måder i vores system, men princippet for hvordan et overløb foregår, er stort set det samme. Herunder kan du se et af vores overløbsbygværker.

Der er ikke nogen krav om at opsætte målere på overløb, men for at sikre mere nøjagtighed og mere sikkerhed omkring driften, startede vi i 2021 med at etablere målere på prioriterede overløbsbygværker. I 2023 etablerede vi 46 målere. Det er en tidskrævende og bekostelig opgave, da hver måling skal tilpasses og kalibres til det specifikke bygværk (se "Hvordan ser et overløbsbygværk ud"). De opsatte målere bliver løbende kalibreret.

Måleren består af en radar, som måler højden af vandstanden i bygværket. I bygværket skal der være etableret en lige kant som vandet kan løbe hen over. Måleren sender data til et system, og dette system fortager en beregning ud fra kendte dimensioner på bygværket, samt højdeforskellen mellem overløbskanten og vandniveauet. Beregningerne er foretaget ud fra ISOstandard 1438.