Menu
Selskabet har fastsat tre strategiske mål frem mod 2028:
Reducere miljøbelastningen ved at mindske overløb fra kloaksystemet til vandmiljøet.
Reducere klimabelastningen ved at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra driften af selskabets anlæg.
Effektivisere driften ved at optimere arbejdsprocesser, investeringer og ressourceanvendelse.
For hvert mål er der udarbejdet en handleplan, som beskriver de konkrete mål og indsatser frem mod 2028. Du kan læse dem herunder.
Det oprindelige strategiske mål var en reduktion på 14 % i forhold til den beregnede overløbsmængde i 2023, som er beregnet på baggrund af et 20-årigt gennemsnit for nedbør. Men da separatkloakeringen i Falstersvejkvarteret forventes udskudt, vurderes den realistiske reduktion i perioden at være 11 %. Hvis udviklingen i området alligevel medfører separatkloakering inden 2028, vil målet på 14 % fortsat kunne opnås.
For at reducere overløb, er en vigtig metode derfor at lede noget af regnvandet væk fra den kloak, hvor regnvand og spildevand løber sammen. Denne type kloak kaldes en fælleskloak. Det gøres ved at etablere nye rør så regnvand fra hårde overflader som veje, tage og andre belægninger får sit selvstændige regnvandssystem. Denne metode kaldes separatkloakering. Når regnvand og spildevand adskilles i to separate rørtsystemer, reduceres den mængde vand, der ledes til fælleskloakken og videre til renseanlægget. Herved mindskes overløb ved kraftig regn.
Det strategiske mål med reduktionen af overløb opnås gennem separatkloakering af udvalgte oplande i Middelfart, Brenderup og Strib. Indsatserne er planlagt over perioden 2025-2028, hvor der samlet forventes afskåret 27,72 ha befæstet areal fra fælleskloakken. Arealerne er fordelt på en række konkrete projekter i kommunens byområder.
| Indsatser (hektar areal der kobles fra kloak og til separat regnvandssystem) | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 |
|---|---|---|---|---|
| Område ved Hessgade, Søndergade mf. (Middelfart) | 1,0 | 1,5 | 1,8 | 0,8 |
| Område ved Teglgårdsparken (Middelfart) | 0,8 | 2,5 | 2,5 | |
| Område ved Danmarksvej, Færøvej mf. (Middelfart) | 3,4 | 3,4 | ||
| Område ved Fasanvej, Drosselvej mf. (Middelfart) | 1,9 | |||
| Område ved Islandsvej, Norgesvej mf. (Middelfart) | 2,6 | |||
| Område ved Bøgelundvej, Havrevænget mf. (Brenderup) | 1,2 | |||
| Område ved Syrenvej, Blokhusvej mf. (Brenderup) | 1,0 | 1,0 | ||
| Område ved Stationsvej, Skolevej mf. (Brenderup) | 1,5 | |||
| Område ved Nørre Allé, Øster Allé mf. (Strib) | 0,9 | |||
| I alt | 1,0 | 4,4 | 8,7 | 13,7 |
Ved at afskære disse arealer fra fælleskloakken forventes Middelfart Spildevand samlet set at kunne reducere den beregnede overløbsmængde med ca. 11 % frem mod 2028. Reduktionen beregnes i forhold til den modelberegnede overløbsmængde for 2023, baseret på et 20-årigt nedbørsgennemsnit.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at målet om at reducere overløb med 11 % ikke kan vurderes ved blot at sammenligne overløbsmængder fra år til år. Mængden af overløb afhænger i høj grad af hvor meget det regner, og nedbøren varierer naturligt fra år til år.
Målet er derfor fastlagt ved, at man under de samme nedbørsforhold beregner hvor store befæstede arealer som tage, veje og andre belægninger, der skal kobles fra fælleskloakken for at opnå den ønskede reduktion i overløb. I praksis måles fremdriften derfor på hvor meget befæstet areal der bliver afkoblet fra fælleskloakken.
Beregningerne er forbundet med en vis usikkerhed. Der kan blandt andet være fejl eller mangler i datagrundlaget, som påvirker modelberegningerne. Samtidig kan byudvikling og ændrede prioriteringer af projekter have betydning for både rækkefølgen af indsatser og den samlede effekt. Derfor opdateres strukturplanen hvert år. På den måde kan prioriteringen af projekter justeres i takt med ny viden, ændrede forudsætninger eller nye udviklingsprojekter i kommunen.
Målsætningen om at reducere overløb skal derfor betragtes som dynamisk. Både indsatser og beregninger tilpasses løbende, så indsatsen giver den størst mulige miljømæssige effekt.
Sideløbende med de planlagte indsatser gennemfører selskabet også en række løbende drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter, som kan bidrage positivt til målopfyldelsen. Det omfatter blandt andet udbedring af utætheder i kloaksystemet, som kan medføre indtrængning af havvand og grundvand.
Derudover udføres der løbende forebyggende vedligeholdelse, herunder spuling og rensning af ledninger samt service og vedligeholdelse af pumpestationer. Disse indsatser bidrager til at sikre en stabil drift af kloaksystemet og reducerer risikoen for driftsforstyrrelser og overløb.
Det strategiske mål er at reducere overløb fra fælleskloakken med 11 % i perioden 2025-2028.
Beregningen af målet tager udgangspunkt i modelberegninger af den samlede overløbsmængde i Middelfart Spildevands kloaksystem, herunder både overløb i oplandene og bypass på renseanlægget i 2023.
Modelberegningerne er baseret på data fra:
Metoden for at beregne overløb sker med bagrund i at analysere sammenhængen mellem befæstet areal i et opland og overløbsmængden fra det tilhørende overløbsbygværk. Der er et tilnærmelsesvist lineært forhold mellem disse størrelser, hvilket betyder, at en reduktion i oplandsarealet medfører en tilsvarende reduktion i overløbsmængden.
Eksempelvis er der i et opland beregnet en overløbsmængde på 26.000 m³ pr. år ved 17 ha befæstet areal. Dette svarer til en reduktion på ca. 1.529 m³ overløb pr. år for hver hektar der afskæres fra oplandet. (26.000m3 / 17 ha)
Den procentvise reduktion i målet beregnes ved at sammenholde den samlede beregnede overløbsmængde for hele kloaksystemet med den reduktion, der opnås ved at afskære befæstede arealer fra fælleskloakken gennem separatkloakering.
For at kunne opnå målet med 70% reduktion siden 1990 i 2028 har selskabet beregnet at der skal reduceres 941 tons ud af 1.823 tons CO₂-ækvivalenter opgjort efter Paris-modellen (Modellen er udviklet i samarbejde mellem Miljøstyrelsen og DANVA.). De allerede gennemførte indsatser i 2025 og de planlagte indsatser fem til 2028 kan ses herunder:
| Indsatser | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 |
|---|---|---|---|---|
| 1. Forbedre styring af renseprocesser så der udledes mindre mindre lattergas fra rensning | 200 | 300 | ||
| 2. Tætne og forbedre driften af biogasanlæg, så metan ikke slipper ud. | 100 | 100 | ||
| 3. Separere og forbedre tilstanden af kloaksystemet så elforbruget til pumpning og rensning reduceres | 1 | 3 | 5 | |
| 4. Udnytte overskudsvarmen bedre så der bruges mindre naturgas | 7 | |||
| 5. Producere mere strøm fra biogas så vores energi bliver mere grøn | 40 | 13 | ||
| 6. Etablere solceller og batterier på renseanlæg og udnytte energien til egetforbrug | 29 | 29 | ||
| 7. Optimere brugen af kemikalier til doseringen i rensningen | 16 | |||
| I alt | 47 | 314 | 448 | 34 |
De planlagte indsatser forventes samlet set at reducere udledningen med ca. 843 tons CO₂-ækvivalenter. Der mangler dermed fortsat en reduktion på omkring 98 tons CO₂-ækvivalenter for at nå det fastsatte klimamål.
For at identificere yderligere reduktionsmuligheder planlægges der gennemført en systematisk screening i 2026. Formålet med screeningen er at kortlægge, hvilke tekniske, driftsmæssige eller organisatoriske tiltag der kan bidrage til yderligere reduktion af selskabets CO₂-udledning.
Det skal samtidig bemærkes, at beregninger af CO₂-udledning er forbundet med en række usikkerheder. Emissionsfaktorer opdateres løbende, nye udledningskategorier kan blive inkluderet i klimaregnskabet, og den teknologiske udvikling medfører bedre målemetoder og mere præcise opgørelser.
Selskabets klimaregnskab skal derfor betragtes som et øjebliksbillede baseret på den bedste tilgængelige viden på beregningstidspunktet. Opgørelsen udarbejdes én gang årligt, men både datagrundlag, beregningsmetoder og teknologiske muligheder kan ændre sig over tid.
På den baggrund betragtes både klimaregnskabet og de planlagte indsatser som dynamiske. De vil løbende blive justeret i takt med, at der opnås ny viden, nye teknologiske muligheder opstår, og der opnås bedre datagrundlag for opgørelsen af selskabets klimaaftryk.
For at kunne beregne hvor meget 70 % reduktion er siden 1990 beregne selskabets udgangspunkt i 1990 er der taget udgangspunkt danmarks statistik, barnceopgørelse for spildevandshåndteingen. Den senest tilgængelige brancheopgørelse er fra 2023. Det er derfor udviklingen frem til 2023, der anvendes som grundlag for beregningen. Branchetallene viser, at udledningen i 2023 udgør ca. 62 % af niveauet i 1990, svarende til en samlet reduktion på ca. 38 % siden 1990. Med udgangspunkt i selskabets aktuelle udledningsniveau er 1990- udledningen derfor estimeret ved at tilbagediskontere nutidsniveauet med brancheindekset. På den baggrund er selskabets referenceudledning i 1990 beregnet til 2.940 tons CO₂-ækvivalenter. En 70 % reduktion betyder, at der må være 30 % tilbage i 2028:
I 2025-opgørelse jf. parismodellen, er udledningen1.823 tons CO₂e. Reduktionsbehov frem mod 2028 bliver således:
I 2025 blev der installeret målere i renseprocessen. Målingerne gør det muligt løbende at styre en række væsentlige forhold på renseanlægget. Disse forhold påvirker den biologiske kvælstoffjernelse i renseanlægget, som samtidig er den proces hvor lattergas kan dannes.
Effekten er beregnet ud fra erfaringer fra andre danske renseanlæg, hvor tilsvarende processtyring har reduceret lattergasudledningen. I beregningen er der anvendt en konservativ reduktionsfaktor på 50 %, selv om nogle anlæg har opnået højere reduktioner.
Metanudslip fra biogasanlæg beregnes ud fra en standardiseret emissionsfaktor for gasanlæg. I den nuværende opgørelse er metantabet sat til 6,9 % af den producerede biogasmængde.
Tiltaget består af to dele:
Hvis løsningen gennemføres, forventes metantabet at blive reduceret til ca. 1 %.
En del af strukturplanen består i at reducere mængden af regnvand i kloaksystemet gennem separatkloakering. Når regnvand og spildevand adskilles, ledes der mindre vand til renseanlægget, og det betyder, at der skal pumpes og renses mindre vand.
CO₂-reduktionen er beregnet på baggrund af det faktiske energiforbrug til rensning og pumpning af vand. Først er der beregnet et specifikt energiforbrug pr. behandlet vandmængde (kWh/m³) for henholdsvis renseanlæg og pumpestationer. Dette energiforbrug multipliceres med den reducerede vandmængde (m³), som opnås ved at afskære befæstede arealer fra fælleskloakken . Herved beregnes det sparede energiforbrug (kWh). Det sparede energiforbrug omregnes derefter til CO₂ ved at anvende emissionsfaktoren for el (kg CO₂e/kWh). Beregningen tager udgangspunkt i driftsdata fra 2025.
Gasgeneratoren producerer elektricitet fra biogas. I forbindelse med elproduktionen opstår der overskudsvarme. Denne varme anvendes til opvarmning af anlægget i stedet for naturgas.
CO₂-reduktionen beregnes ved at sammenligne:
Biogas fra slam bruges til at producere elektricitet i en gasgenerator. Den producerede elektricitet erstatter strøm, som ellers skulle købes fra elnettet.
CO₂-reduktionen beregnes som den producerede elektricitet × emissionsfaktor for el (2025)
Produktionen er øget fra ca. 100.000 kWh til ca. 400.000 kWh, og forventes yderligere øget til 500.000 kWh.
Der planlægges etablering af solcelleanlæg på flere af selskabets renseanlæg, så en del af elforbruget kan dækkes af egen produktion.
Der er udarbejdet en businesscase af en ekstern rådgiver, som viser, at etablering af solceller kombineret med batterilagring kan være økonomisk rentabelt. Analysen viser, at det er muligt at opnå en egenforsyningsgrad på omkring 60 %. På baggrund af denne beregning forventes en samlet årlig elproduktion på ca. 430.000 kWh, som anvendes direkte i driften af de mindre renseanlæg.
CO₂-reduktionen beregnes ved at multiplicere den egenproducerede elektricitet med emissionsfaktoren for el (CO₂e/kWh), svarende til den udledning der ellers ville være forbundet med køb af elektricitet fra elnettet.
Renseanlægget anvender jernsulfat til fosforfældning. Det samlede kemikalieforbrug medfører en indirekte CO₂-udledning fra produktion og transport af kemikalier
Ved at optimere doseringen forventes forbruget reduceret med ca. 20 %.
CO₂-reduktionen beregnes ud fra emissionsfaktorer for produktion af kemikalier angivet i parismodellen ssamt et forbrug på ca. 260 tons.
For at kunne opnå målet om at være blandt de 30 bedste forsyninger i DANVAs benchmarking i 2028, har selskabet beregnet, at der skal gennemføres effektiviseringer for ca. 5,1 mio. kr. i perioden frem mod 2028.
Effektiviseringerne forventes opnået gennem en række indsatser på renseanlæg, transportanlæg samt i drift og administration. De realiserede indsatser i 2025 og de planlagte indsatser frem til 2028 fremgår af oversigten nedenfor.
| Indsatser | 2025 | 2026 | 2027 | 2028 |
|---|---|---|---|---|
| 1. Optimering af jerndosering på renseanlæg | 25.000 | |||
| 2. Øget gasproduktion på renseanlæg | 383.000 | 117.000 | ||
| 3. Solcelleanlæg på mindre renseanlæg | 250.000 | 250.000 | ||
| 4. Øvrige indsatser på renseanlæg (SRO m.m.) | 100.000 | 606.000 | 70.000 | 70.000 |
| 5. Strukturplan / separatkloakering | 17.000 | 72.000 | 146.000 | 231.000 |
| 6. Reduktion af uvedkommende vand | 119.000 | 49.000 | 253.000 | 291.000 |
| 7. Optimering af alarmudkald | 233.000 | |||
| 8. Procesoptimering i administration | 350.000 | |||
| 9. Reduktion af systemer og licenser | 77.000 | |||
| 10. Køb af slamsuger | 300.000 | 100.000 | ||
| 11. Stigende omsætning | 120.000 | 120.000 | 75.000 | 75.000 |
| 12. Nye effektiviseringsmuligheder | 30.000 | 600.000 | ||
| I alt | 1.146.000 | 1.089.000 | 1.377.000 | 1.517.000 |
De planlagte indsatser forventes samlet set at give effektiviseringer for ca. 5,1 mio. kr. frem mod 2028, hvilket kan bringe bringer selskabet blandt de 30 bedste forsyninger i DANVAs benchmarking målt på driftsomkostninger pr. solgt m³ spildevand.
Det skal dog bemærkes, at benchmarkingen også afhænger af udviklingen hos de øvrige forsyninger. Hvis andre forsyninger gennemfører tilsvarende effektiviseringer, vil placeringen kunne ændre sig, selvom selskabet opnår de planlagte besparelser.
Derudover er en del af effektiviseringerne baseret på ændringer i interne arbejdsgange, investeringer i teknologi samt reduktion af uvedkommende vand i kloaksystemet. Effekten af disse indsatser kan variere afhængigt af blandt andet energipriser, udvikling i vandmængder og fremtidige krav til rensning.
Der vil derfor blive lavet businesscases på de projekter der udføres, og såfremt der ikke er økonomiske eller miljømæssige fordele vil projekter vil projekterblive lukket. Tilsvarende kan ny teknologi danne andre projekter som ikke var tænkt ind i planerne. Effektiviseringsarbejdet betragtes derfor som dynamisk, hvor nye muligheder løbende identificeres og indarbejdes i planlægningen.
Beregningen af målet tager udgangspunkt i DANVAs benchmarking, hvor spildevandsforsyninger sammenlignes på baggrund af driftsomkostninger pr. solgt m³ spildevand. Benchmarkingen er forsøgt korrigeret for forhold, som forsyningerne ikke selv har direkte indflydelse på, såsom afgifter og skatter.
På baggrund af selskabets nuværende placering i benchmarkingen er det beregnet, hvor stor en reduktion i driftsomkostninger der er nødvendig for at opnå en placering blandt de 30 bedste forsyninger. Beregningen tager udgangspunkt i DANVAs benchmarking for 2024 og selskabets aktuelle placering i forhold til de øvrige forsyninger.
Jerndoseringen på renseanlæggene tilkobles overvågningssystemet, så doseringen kan styres automatisk. Effektiviseringen er beregnet som en estimeret reduktion i internt timeforbrug til manuel regulering af doseringen.
Effektiviseringen beregnes som værdien af den producerede elektricitet, der erstatter indkøb af strøm fra elnettet. Produktionen i 2025 var ca. 400.000 kWh, og der arbejdes på at øge produktionen til ca. 500.000 kWh.
Effekten beregnes som produceret el (kWh) × elpris 2025 (kr./kWh)
Der planlægges etablering af solceller på de mindre renseanlæg. Den producerede elektricitet anvendes direkte i driften og reducerer dermed behovet for køb af el. Den forventede produktion svarer til ca. 60 % af elforbruget på de pågældende anlæg.
Effektiviseringen beregnes som egen elproduktion (kWh) × elpris 2025.
Effektiviseringerne opnås primært gennem investeringer i styring og automatisering, herunder forbedringer i SRO-systemet som er den primære indsats i 2026.
Effekten beregnes som en reduktion i driftstid og internt timeforbrug.
Da de præcise investeringer i de senere år endnu ikke er fastlagt, er effektiviseringerne i 2027-2028 estimeret på baggrund af erfaringstal fra tidligere projekter.
Separatkloakering reducerer mængden af regnvand i kloaksystemet. Når mindre vand pumpes og renses, reduceres energiforbrug og driftsomkostninger.
Effektiviseringen beregnes ud fra; reduceret vandmængde (m³) × driftsomkostning pr. m³
Der er taget udgangspunkt i indsatser fra strukturplanen, og der er anvendt en gennemsnitlig driftsomkostning på ca. 2,3 kr./m³, baseret på en rapport fra Miljøstyrelsen.
Ved at frakoble uvedkommende vand fra kloaksystemet reduceres mængden af vand, der skal pumpes og renses.
Effektiviseringen beregnes på samme måde som ved separatkloakering; Reduceret vandmængde (m³) × driftsomkostning pr. m³
De reducerede vandmængder er estimeret på baggrund af interne opgørelser og erfaringstal fra eksterne rådgivere.
Håndtering af alarmer optimeres for at reducere antallet af udkald og den samlede bemanding i vagtordningen.
Effektiviseringen beregnes som en reduktion i interne lønomkostninger til rådighedsvagt og udkald. Derudover forventes en arbejdsmiljømæssig gevinst ved færre udkald uden for arbejdstid.
Der gennemføres en procesoptimering i administrationen gennem digitalisering og forbedrede arbejdsgange. Effekten er beregnet som en reduktion i tidsforbrug svarende til ca. et halvt årsværk.
De sparede timer forventes anvendt til analyser og opgaver, som ellers skulle købes eksternt.
To IT-systemer er opsagt, da funktionerne kan løses på andre måder og med eksisterende systemer. Effektiviseringen beregnes som de årlige licensomkostninger til systemerne.
Selskabets slamsuger, som tidligere var leaset, er købt. Dette har resulteret at omkostninger i driften blive mindre end leasingomkostninger, samtidigt med at der også er opnået en økonomisk fordel i forbindelse med restværdien.
Der forventes en mindre stigning i den solgte spildevandsmængde som følge af vækst i kommunen.
Da en stor del af driftsomkostningerne er faste, medfører en større vandmængde lavere gennemsnitlige omkostninger pr. m³. med andre ord vil selskabets omksotninger fordeles på flere m3 hvilket sænker den gennemsnitlige udgift pr. m3.
Effekten beregnes som: Stigning i solgt mængde (m³) × stordriftsfordel pr. m³. Der er anvendt en stordriftsfordel på ca. 15 kr./m³.
Der er indlagt en forventet effektivisering på ca. 0,6 mio. kr. frem mod 2028, hvor de konkrete tiltag endnu ikke er identificeret. Effektiviseringerne forventes at blive fundet gennem løbende analyser af driftsprocesser, tekniske løsninger og organisatoriske arbejdsgange. Der arbejdes i perioden med at identificere og konkretisere disse indsatser.
Middelfart Spildevand A/S
Strandvejen 100
DK - 5500 Middelfart
Find EAN-nr. og CVR nr. her
Åbningstider
Mandag til torsdag: kl. 9-15
Fredag: kl. 9-12
Forbrugsafregning lukket fredag
Kontaktoplysninger
Tlf. 63 44 44 44
Mail. kontakt@middelfartspildevand.dk
Vagttelefon: 40 16 88 70