Tilbagebetaling af vandafledningsbidrag (vandspild)

 

Hold øje med vandforbrug


Skjulte rørskader og utætheder i vandinstallationer kan blive meget dyrt. Du bør derfor holde øje med dit vandforbrug ved at aflæse vandmåler hver måned.

Udgangspunktet for afregning af vandafledningsbidraget er, at forbruget opgøres i henhold til det forbrug, der er aflæst på vandmåleren. Dette gælder kun for boliger.

Har du et unormalt stort vandforbrug som følge af vandspild, kan du muligvis få refunderet vandafledningsbidraget for det spildte vand, som ikke er løbet til kloak.

Sådan gør du

Ejeren sender en skriftlig ansøgning om refusion af unormalt stort vandforbrug med dokumentation for:

  1. Hvor skaden er sket - evt. med foto, der viser brudplacering
  2. Hvor stort vandspildet er, angivet i ca. m3
  3. Seneste måleraflæsninger
  4. At skaden er udbedret og attesteret af en autoriseret vvs-installatør. Vedlæg f.eks. kopi af faktura
  5. At vandet ikke er løbet i kloakken

Disse betingelser skal være opfyldt og kunne dokumenteres, for at vi kan behandle din ansøgning om refusion.

Ansøgningen vil blive behandlet straks efter, at vi har modtaget dokumentation, og du vil modtage svar inden for 14 dage efter modtagelsen. Hent ansøgningsskema

Ved anmeldelse af vandspild kan tilbagebetaling ikke omfatte mere end det seneste kalenderår.

Ved refusion skelnes mellem synlige og ikke synlige installationer.

Ved synlige installationer ydes ingen refusion.

Eksempler på synlige installationer, hvor der ikke ydes refusion: 

  • Utæt toilet
  • Hvor man har kunnet se vandet uden at gøre noget
  • Ventiler i installationer, der ikke lukker - f.eks. magnetventiler, rørafbryder m.fl.
  • Slanger til opvaske- og vaskemaskiner, der er sprængt
  • Utæt sikkerhedsventil
  • Hvor ejeren lader vandet løbe i længere tid
  • Vandforbrug til kølemaskiner, der ikke er justeret ordenligt
  • Udendørs haner evt. med slange
     

Eksempler på usynlige installationer, hvor der kan søges om refusion:

  • Rør under gulve uden adgang
  • Rør indmuret i gulve og vægge
  • Rør i jord mellem bygninger
     

Send ansøgningen til:

Middelfart Spildevand A/S

Strandvejen 100

5500 Middelfart

Att. Lotte B. Mogensen

 

Kontakt os

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Lotte B. Mogensen tlf. 63 44 44 47


Retningslinier for tilbagebetaling af vandafledningsbidrag

Novagraf A/S