Udbudsdag for leverandører 23. september 2015

31-08-2015

I samarbejde med SamAqua inviterer Middelfart Spildevand nuværende og potentielle leverandører til en kursusdag. Det sker den 23. september i Odense og er for dig, der gerne vil stå stærkere i forhold til at byde på store som små kontrakter.  
 

Hvordan får du som leverandør del i en større kage?

Vi går fra en virkelighed, hvor vi og de øvrige forsyningsselskaber udbød samme type opgave hver for sig til en højere grad af professionalisering, hvor SamAqua Indkøb på vegne af selskaberne udbyder færre, men større kontrakter – i en overskuelig proces.

Det giver nye udfordringer – og muligheder – for jer, vores leverandører. Det er naturligvis mulighederne, vi vil lægge vægt på. For det er dem, vi ser flest af – og den øgede gennemsigtighed kommer også dig til gavn i en ligeværdig og fair konkurrence.
 

Programmet omfatter blandt andet

  • en saglig og humoristisk indføring i, hvordan SamAqua Indkøb arbejder på at professionalisere udbuddene og sikre stordriftsfordele.
    Vi har fokus på at vise de nye muligheder – bl.a. inden for konsortiedannelser, så mindre leverandører fortsat har muligheder, når kontrakterne bliver større.
  • tid til at møde både leverandører og forsyninger, der har været processen igennem.
  • chancen for at blive introduceret til de IT-systemer, der letter arbejdsgangene og gennemsigtigheden for både dig som leverandør og os som forsyning.
     

Læs mere…

... om alt det praktiske og det fulde program på SamAquas hjemmeside, hvor du også tilmelder dig.

Novagraf A/S