Østergade i Middelfart lukker for gennemgående trafik fra den 20. april

14-04-2015

Middelfart Spildevand lukker Østergade i Middelfart for gennemkørsel for at udbygge kloak-nettet. Der er tale om nye større kloakrør, som skal klimasikre området mod fremtidens tiltagende regnmængder. Kloakarbejdet starter ud for Østergade 26-36 og spærrer for trafikken i begge retninger fra den 20. april kl. 05.00 til og med august 2015.
 
Omkørsel via Elmegade
Vi anbefaler, at trafikanter, der skal igennem Østergade, i stedet kører via Elmegade. Der er fortsat forbindelse til Havnegade via Kappelsbjergvej, og P-huset i Havnegade er fortsat åbent. Følg den gældende skiltning på i området.
 
Den kollektive trafik
Alle busser der normalt benytter Østergade og Jernbanegade til og fra stationen, vil fra mandag d. 20. april 2015 køre omkørsel ad Elmegade i begge retninger. Der opsættes midlertidige stoppesteder på Elmegade ved stien ind til Kvickly.
 

Novagraf A/S